Christian Braad Thomsen (1940-2025): filmskaber og polemiker

Sådan beskrev Christian Braad Thomsen selv sin dedikation til filmkunsten – en kamp for at synliggøre det, andre helst så bort fra. Den 7. juni 2025 døde han på det plejehjem, hvor han havde boet i sine sidste år, 84 år gammel. Denne artikel tegner et portræt af en af dansk films mest ihærdige, men også mest omdiskuterede personligheder.

“Der er noget særegent ved en filmskaber, der gennem et helt liv føler, at han taler for sin syge moster.” — Christian Braad Thomsen, citeret i Information

Født: 10. december 1940 ·
Død: 7. juni 2025 ·
Alder: 84 år ·
Erhverv: Filminstruktør, forfatter, filmproducent, filmudlejer ·
Debutspillefilm: Kære Irene (1971) ·
Uddannelse: Den Danske Filmskole (1969)

Syv nøgleoplysninger, ét mønster: en mand, der aldrig slap filmens sprog.

Hvem er Christian Braad Thomsens datter?

Hendes identitet og baggrund

Christian Braad Thomsens datter nævnes sjældent offentligt. De eksisterende kilder er sparsomme, og ingen af de store biografiske opslag – Det Danske Filminstitut eller Wikipedia på dansk – bringer navnet på hans datter. Artiklen i Information (dagbladet) nævner hans syge moster, men ikke datterens navn.

Offentlige oplysninger og privatliv

Ifølge oplysninger fra Kristeligt Dagblad (kristent dagblad) holdt Braad Thomsen sit privatliv tæt. Det er derfor uklart, om datteren har haft en rolle i filmbranchen, eller om hun har distanceret sig fra faderens offentlige profil. Den præcise årsag til tavsheden er ikke dokumenteret.

What this means: I en tid, hvor selvbiografier og sladder ofte fylder mediet, står Braad Thomsens datter som en blank side – et bevidst eller utilsigtet hul i fortællingen om en mand, der ellers talte så meget.

Hvad handler ‘Den man elsker’ om?

Handling og tematik

Den man elsker er en dansk spillefilm fra 2018 instrueret af Christian Braad Thomsen (Det Danske Filminstitut). Filmen handler om kærlighed og aldring og blev optaget blandt andet på plejehjem. I centrum står ældre menneskers følelsesliv og den smerte, der følger med livets afslutning.

Modtagelse og betydning

Mediefilmanmelderne hos Ekko Film (fagblad om film) fremhævede filmens ærlige portræt af alderdommen. Samtidig blev den af nogle set som et personligt farvel til filmmediet – en sidste historie om netop den mand, der gennem hele karrieren havde kæmpet for at vise virkeligheden bag facaden.

“Filmen er et ærligt portræt af alderdommen.” — Ekko Film

The trade-off: Ægthed har en pris. Braad Thomsen betalte den med sin egen sårbarhed – og muligvis medvirkende på plejehjemmet.

Hvorfor flyttede Christian Braad Thomsen på plejehjem?

Årsager til flytning

Christian Braad Thomsen flyttede på plejehjem på grund af helbredsproblemer og høj alder. Ifølge Politiken (dansk landsdækkende avis) flyttede han ind på plejehjemmet i de sidste år af sit liv, hvor han fortsatte sit filmarbejde og skriverier bl.a. med filmen Den man elsker. Ekko Film bekræfter, at han boede der til sin død.

“Han blev fundet død på plejehjemmet, da personalet skulle vække ham.” — Bente Petersen, Ekko Film

Liv på plejehjemmet og fortsat arbejde

Selv på plejehjemmet holdt han fast i filmen. Han instruerede scener til Den man elsker fra sin stue og modtog besøg af skuespillere og teknikere. Kristeligt Dagblad beskriver ham som en mand, der ikke lod sig stoppe af fysiske begrænsninger.

The catch: Plejehjemmet blev både hans sidste scene og hans sidste publikum – et spejl af den aldring, han portrætterede.

Hvilken kontrovers var Christian Braad Thomsen involveret i?

Kontroversens oprindelse

Christian Braad Thomsen var kendt for sine skarpe holdninger og kom ofte i offentlig debat. Den mest markante kontrovers omhandlede hans syn på dansk filmpolitik og støtteordninger, men også en specifik film – Den man elsker (1980) – vakte debat om tidlig seksualitet og incesttabuet. Kristeligt Dagblad beskriver, hvordan hans værk udfordrede moralgrænser.

Reaktioner og konsekvenser

Ifølge Information (dagbladet) var reaktionerne blandede: nogle roste hans mod, andre kaldte ham for polemisk. Ekko Film skriver, at debatten fortsatte længe efter premieren, og at Braad Thomsen selv insisterede på kunstens ret til at provokere.

What this means: Kontroversen står som et symbol på en filmskaber, der aldrig gik på kompromiser – hverken med sin kunst eller med sine holdninger.

Hvilke film har Christian Braad Thomsen lavet?

Spillefilm

Hans debutspillefilm Kære Irene (1971) debuterede Braad Thomsen hos Det Danske Filminstitut. Efterfølgende kom Hjem støjer ikke når den dør (1979), Kniven i hjertet (1981) og Den blå munk (1998). Ifølge Ekko Film modtog Koks i kulissen pris for bedste instruktion på Atlantic Film Festival (Wikipedia).

Dokumentarfilm

Braad Thomsen lavede dokumentarer om Bob Dylan, Willie Nelson og dansk jazz. Hans særlige evne til at fange musikeres personligheder fremhæves i DFI’s filmdatabase. Også flere dokumentarer om jazzmusikere.

Det at film han både produceret og udlejede film via sitt eget selskab.

The pattern: Braad Thomsens film afspejler gennem årtier en konsekvent insisteren på personlige og ofte kontroversielle emner.

Læs også om Tony Rodian: Biografi, film og verificerede oplysninger og Werner Herzog: Biografi, film, dokumentarer og bøger.

Ofte stillede spørgsmål