Imran Rashid: speciallæge, forfatter og digitaliseringsekspert

Født: 1977 (Wikipedia (dansk opslag)) · Faglig titel: Speciallæge i almen medicin · Baggrund: Dansk-pakistansk · Roller: Forfatter, foredragsholder, digitaliseringsekspert

Ni oplysninger, ét mønster: datoerne står næsten alle i Wikipedia, mens beløb og udgivelsesdata har en kilde fra DR eller POV bag sig.

Hvad laver Imran Rashid?

Rashids egen hjemmeside beskriver ham som speciallæge, forfatter og ekspert i digital sundhed (drimranrashid.com, officiel selvpræsentation).

Arbejdet spænder over bøger, undervisning og rådgivning, og de tre felter hænger sammen om det samme emne: teknologi og trivsel.

Hvilke roller har han ud over lægegerningen?

• Forfatter af SLUK, udgivet 2017 ifølge Wikipedia, dansk opslag
• Underviser på uddannelsen Certificeret vejleder i digital sundhed (Seminarer.dk (kursusudbyder))
• Stifter af konsulentvirksomheden Sunddigital.dk ifølge People’s Press (forlagets forfatterside)
• Foredragsholder og debattør; Wikipedia nævner desuden IT-iværksætter og taekwondo-udøver (Wikipedia, dansk opslag)

Hvorfor det betyder noget: Rollerne er mange, og flere kilder bruger forskellige titler, så det er den officielle hjemmeside, der skal stå for titlen.

Hvor kommer Imran Rashid fra?

Ifølge Wikipedia, dansk opslag, er Rashid født i 1977 og beskrevet som dansk-pakistansk læge.

Uddannelsesforløbet står i samme opslag: studentereksamen fra Herlev Gymnasium og lægestudiet ved Københavns Universitet fra 1998 til 2005.

Hvilken nationalitet og baggrund har han?

• Nationalitet: dansk-pakistansk, ifølge Wikipedia, dansk opslag
• Uddannelse: studentereksamen fra Herlev Gymnasium og læge ved Københavns Universitet, 1998–2005 (Wikipedia, dansk opslag)
• Fødeby og opvækststed: ikke bekræftet i de gennemgåede kilder

Hvorfor det betyder noget: Baggrunden er den del af profilen, der er dårligst dokumenteret, og det er netop her, en redaktion skal være mest forsigtig.

Hvad er Imran Rashid speciallæge i?

Rashid er speciallæge i almen medicin, og Wikipedia, dansk opslag, dater uddannelsen til 2011.

Hans egen hjemmeside sætter digital sundhed øverst i sin profil (drimranrashid.com, officiel selvpræsentation).

Hvilke emner knytter han sit faglige arbejde til?

• Digital sundhed og teknologiens påvirkning af mentale og fysiske sundhed (drimranrashid.com)
• Børn og unges trivsel i forhold til skærme, ifølge juryens begrundelse (DR Nyheder, DR’s nyhedsdækning)
• Ekspertise i skærmbrug, ifølge Femina (dansk magasin)
• Undervisning om digital sundhed sammen med psykologerne Marie Brixtofte og David Madsen (Seminarer.dk, kursusudbyder)

Hvorfor det betyder noget: Speciallægetitlen giver tyngde til de påstande, han fremsætter om skærme. Formidlingen står dog på egne ben og bør bedømmes ud fra bøger og foredrag, ikke kun ud fra titlen.

Hvilken bog har Imran Rashid skrevet?

De bøger, kilderne nævner hyppigst, er SLUK fra 2017 og Mærkbarhed fra 2021. Ifølge POV International (forlagsomtale) blev Mærkbarhed skrevet sammen med sociolog Rikke Østergaard og udgivet af Forlaget Indtryk på 308 sider.

Femina nævner desuden bøgerne Skærmsund, Offline og Sluk som hans værker (Femina, dansk magasin).

Hvilke selvudviklingsbøger har Imran Rashid skrevet?

• SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden, 2017, Lindhardt og Ringhof (Wikipedia, dansk opslag)
• Mærkbarhed, 2021, 308 sider, Forlaget Indtryk, med Rikke Østergaard (POV International, forlagsomtale)
• Skærmsund: En 4-ugers guide til sundere skærmvaner i familien, udgivet 4. januar 2024 med Katja Bamberger Bro og Marie Brixtofte (Wikipedia, dansk opslag)
• Offline (engelsk udgave, Free Your Mind from Smartphone and Social Media Stress), december 2018, John Wiley & Sons, med Gerald Soren Kenner (Wikipedia, dansk opslag)

Er Sanseløs og SLUK bøger skrevet af Imran Rashid?

• SLUK: Wikipedia-opslaget angiver Rashid som forfatter (Wikipedia, dansk opslag)
• Sanseløs: FOF Aarhus præsenterer ham som forfatter til bogen om AI og opmærksomhed (FOF Aarhus, aftenskoleudbyder)
• Sanseløs er ikke fundet i et forlagsdatablad i de gennemgåede kilder, så titlen står kun på én sekundær kilde

Afvejningen: En titel med én kilde er ikke en verificeret bibliografi. Sanseløs bør derfor stå på listen over uklare punkter, indtil forlaget bekræfter den.

Hvor gammel er Imran Rashid?

Wikipedia, dansk opslag, angiver fødselsåret 1977. Kilderne oplyser ingen præcis fødselsdato, så alderen kan kun opgøres ud fra året.

Det gør alderen til et tal, der kun er korrekt på en bestemt dato.

Hvordan beregnes alderen ud fra fødselsåret 1977?

• Fødselsår: 1977 (Wikipedia, dansk opslag)
• Formel: opgørelsesårets tal minus 1977, og træk ét fra, hvis fødselsdagen endnu ikke er nået i det år
• Dato: angiv altid den dag, alderen er opgjort

Hvorfor det betyder noget: En alder uden dato er forældet, så snart den er trykt.

Hvad er bekræftet, og hvad er uklart?

Læseren kan bruge begge kolonner: den venstre er den, man kan citere med kilde, den højre er den, man bør vente med.

Hvad siger Rashid selv, og hvad siger juryen?

Rashid har formuleret sin kritik af teknologiudviklingen i interviews, og juryen for Rosenkjærprisen har valgt et billede, der sætter tonen.

Tre citater giver den klareste fornemmelse af, hvor han står.

»Jeg mener, at den ukritiske adgang til personnær teknologi, som har hersket i det seneste årti, er et gigantisk eksperiment, som vi ikke hidtil har formået at håndtere på en ansvarlig måde.«

Imran Rashid, i Ugeskriftet for Læger (fagblad for læger)

»Imran Rashid råber ‘Ulven kommer’, men han giver samtidigt gode råd til, hvordan vi undgår at blive ædt af dyret.«

Rosenkjær-juryen, i DR Presse (DR’s officielle meddelelse)

»Hele bogprocessen har vist mig, hvad balancen bør være mellem mennesket og maskinen.«

Imran Rashid, i Politiken (dagblad)

Det, der betyder mest for læseren, er ikke antallet af titler, men hvor godt hver påstand kan spores tilbage til en navngiven kilde. Rosenkjærprisen og Mærkbarhed står på fast grund, mens foredragstallet og fødebyen gør ikke. For journalister og arrangører, der vil bruge hans navn, er valget klart: citér de bekræftede fakta med kilde, og vent med bogtitler og foredragstal, til forlag eller DR har bekræftet dem.

Relateret læsning

• Ellen Winther Lembourn: biografi, datoer og verificerede fakta
• Helin Erdem: bekræftede fakta og uklare punkter i kilderne

Begge artikler bruger samme metode: bekræftede fakta først og uklare punkter bagefter, så læseren kan se, hvad der står fast.

Ofte stillede spørgsmål