Mogens Jensen: Fra minister til næstformand

Nøgletal: Fulde navn: Mogens Jensen | Fødselsdato: 31. oktober 1963 | Alder: 61 år (pr. 2025) | Parti: Socialdemokratiet | Tidligere ministerpost: Fødevareminister (2019–2020)

Overblikket over Mogens Jensens karriere viser en politiker, hvis styrke har været at overleve politiske storme, men også en person, hvis eftermæle i høj grad er blevet defineret af minksagen. Det er denne dobbelthed, vi skal undersøge nærmere.

Baggrund og tidlig karriere

Mogens Jensen er født den 31. oktober 1963 i Nykøbing Mors. Han er uddannet lærer fra Nykøbing Mors, hvilket har givet ham en baggrund, som han selv har beskrevet som værende tæt på borgernes hverdag. Hans vej ind i politik gik gennem fagbevægelsen og det lokale Socialdemokrati, hvor han tidligt markerede sig som en tillidsvækkende og engageret politiker.

Ifølge Wikipedia har Mogens Jensen været valgt til Folketinget siden 2005. Han blev en del af folketingsgruppen efter flere års arbejde i partiorganisationen, og han fik hurtigt tillidsposter som ordfører for flere områder, heriblandt fødevarer og landbrug. Det var netop denne ekspertise, der senere skulle føre ham til ministerposten.

Hans tidlige karriere var præget af en stigende eksponering for fødevare- og landbrugspolitik, hvilket var et område, han brændte for og havde stor viden om. Det var derfor ikke overraskende, at han i 2019 fik ministerposten for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde i Helle Thorning-Schmidts regering.

Mogens Jensen var handels- og udviklingsminister i Helle Thorning-Schmidts sidste regering, hvilket gav ham international erfaring og et bredt netværk, som han senere kunne trække på i krisetider.

Det var dog først med minksagen, at han for alvor kom i rigets fokus – og på den hårde måde.

Minksagen: Et politisk jordskælv

Den 4. november 2020 offentliggjorde Mette Frederiksen beslutningen om, at alle mink i Danmark skulle aflives. Ifølge DR var det en beslutning, der blev meldt ud med kort varsel, og som skulle vise sig at få store politiske konsekvenser.

Baggrunden var, at der var fundet en mutation af coronavirus i minkbestanden, som skabte frygt for, at den kunne true effektiviteten af en kommende vaccine. Beslutningen om at aflive alle mink blev truffet på et møde i regeringens koordinationsudvalg den 3. november 2020, oplyser DR.

Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var lovhjemmel til en så omfattende aflivning. DR skrev den 12. november 2020, at Mogens Jensen ikke vidste, at der ikke var lovhjemmel til mink-ordren. Den erkendelse sendte chokbølger gennem dansk politik og blev startskuddet til en omfattende krise.

Mette Frederiksen fastslog den 18. november 2020, at ansvaret for fejlen i håndteringen af mink-sagen lå hos fødevareminister Mogens Jensen, som det fremgår af DRs dækning. Samme dag trak Mogens Jensen sig som minister.

DR beskriver, at Mogens Jensen var med på mødet den 3. november 2020, selv om hans ministerium stod for en stor del af håndteringen af corona-smitte på minkfarme. Det skabte undren, at ministeren ikke havde sikret sig lovhjemlen på forhånd, og det blev et centralt spørgsmål under den efterfølgende høring.

DR oplyser, at beslutningen om aflivning blev truffet på et møde i regeringens koordinationsudvalg den 3. november 2020, hvilket understreger, at beslutningen var forankret på højeste niveau i regeringen – ikke kun hos fødevareministeren.

Undersøgelser og ansvar

Undersøgelseskommissionen om minksagen, også kendt som Mink-kommissionen, blev nedsat for at undersøge forløbet. Formålet var at klarlægge, hvordan en så alvorlig fejl kunne ske, og hvem der bar ansvaret. Kommissionens arbejde varede flere år og mundede ud i en omfattende rapport, der konkluderede, at flere ministre og embedsmænd havde udvist grove fejl.

For Mogens Jensen betød sagen et farvel til ministerposten, men ikke til politik. Han overlevede således som folketingsmedlem og har siden kæmpet for at genopbygge sit omdømme.

Vejen til næstformandsposten

Efter sin ministerafgang i 2020 kunne mange have forventet, at Mogens Jensens politiske karriere var på vågeblus. Men i marts 2023 kom meldingen om, at han var blevet indstillet som næstformand for Socialdemokratiet. Det skete i forbindelse med et generationsskifte i partitoppen, hvor flere profiler rykkede op.

Ifølge Altinget var udnævnelsen overraskende for mange, men den blev også set som et udtryk for, at partiet ønskede en erfaren og bred funderet skikkelse, der kunne samle partiet. Mogens Jensen selv udtalte i den forbindelse, at han stillede sig til rådighed for at skabe resultater for partiet og vælgerne.

Næstformandsposten har givet ham en ny platform, hvor han kan bruge sin ministererfaring – dog uden at have ansvaret for et ministerområde. Det har givet ham mulighed for at genopfinde sig selv som politiker, og han er i dag en af de mest erfarne kræfter i Socialdemokratiets folketingsgruppe.

En ny politisk identitet

Mogens Jensen har formået at rejse sig efter minksagen. Hans politiske overlevelse kan tilskrives en kombination af hans lange anciennitet i partiet, hans evne til at undskylde og tage ansvar, og ikke mindst at han ikke stillede spørgsmålstegn ved den sociale demokratiske politik, men derimod arbejdede hårdt for at genvinde vælgernes tillid.

Som næstformand har han profileret sig på at tale om landdistrikter, fødevarer og erhvervsliv – emner, han kender til fra sin tid som minister og sin opvækst i Nordjylland. Han har også været med til at cementere partiets kurs under Mette Frederiksens ledelse.

Hans politiske overlevelse er ifølge politiske kommentatorer et bevis på, at vælgerne i højere grad husker politikkens resultater end enkeltstående kriser, og at Socialdemokratiet har brug for politikere, der kan tåle modvind.

Hvad nu?

Spørgsmålet om Mogens Jensens fremtid er et åbent spørgsmål. Vil han søge mod ministerposter igen, hvis Socialdemokratiet fortsætter i regering? Eller vil han forblive i sin nuværende rolle som næstformand og dermed have en mere overordnet magtfaktor i partiet?

Lige nu tyder meget på, at han har fundet sig godt til rette i næstformandsposten, hvor han kan bruge sin erfaring til at rådgive og udvikle politik. Han har dog selv understreget, at han fortsat brænder for at gøre en forskel, og at han vil være med til at forme Danmarks fremtid.

En ting er sikkert: Mogens Jensen har skrevet sig ind i danmarkshistorien som ministeren, der trak sig for minksagen, men hans eftermæle er ved at blive mere nuanceret.

Konklusion

Mogens Jensens politiske rejse er et klassisk eksempel på, at en politikers skæbne kan ændre sig på et øjeblik, men også at man kan rejse sig igen. Fra at være en relativt ukendt ministerpost til at blive omdrejningspunktet for en af de største politiske skandaler i nyere tid, og sidenhen at blive en respekteret næstformand – det er en fortælling om vilje, stædighed og politisk overlevelse.

Minksagen vil for altid være en del af hans eftermæle, men hans fortsatte politiske karriere viser, at han er mere end en fejltagelse. I sidste ende er det vælgerne og partiet, der dømmer, og indtil videre har de valgt at give ham en ny chance.

Relateret læsning: Anker Jørgensen – Folkestatsministerens liv og reformer

Ofte stillede spørgsmål