Omar El-Hussein: Hvem var han og hvordan døde han

14. februar er for de fleste en dag for hjerter og blomster, men i 2015 blev den i København starten på et terrorangreb, der kostede to civile liv og sårede fem politifolk. Spørgsmålet om, hvordan en tidligere bandekriminel blev til en terrorist, har optaget myndighederne lige siden.

Fødselsdato: 11. september 1992 ·
Dødsdato: 15. februar 2015 ·
Antal dræbte: 2 ·
Antal sårede: 5 ·
Sted for angreb: Krudttønden og Københavns Synagoge

På under 24 timer satte én mand to adresser i København i alarmberedskab. Her er de centrale data:

Hvem var Omar El-Hussein?

Hvornår og hvor blev han født?

• Han blev født 11. september 1992 i Vordingborg (Wikipedia)
• Han var 22 år, da angrebene fandt sted (Retsinformation)

Hvad var hans baggrund?

• Før terrorangrebene var han en del af et bandemiljø og afsonede flere perioder i fængsel (DR)
• I 2014 begyndte Kriminalforsorgen at notere ændringer i hans adfærd (DR)

Mønsteret er tydeligt: El-Hussein var ikke en ukendt person for systemet. Alligevel nåede myndighederne ikke at stoppe ham, før det var for sent.

Hvordan døde Omar El-Hussein?

Hvem skød ham?

• Han blev dræbt af Politiets Aktionsstyrke tidligt om morgenen 15. februar 2015 på Svanevej på Nørrebro (Anklagemyndigheden)

Var det lovligt?

• Statsadvokaten vurderede, at skuddene var lovlige, nødvendige og forsvarlige (Anklagemyndigheden)
• Statsadvokaten lagde til grund, at politifolkene med rette kunne tro, at El-Hussein skød mod dem med dødelig hensigt, og indstillede, at efterforskningen af skudvekslingen ikke skulle fortsætte (Anklagemyndigheden)

Konsekvensen af Statsadvokatens afgørelse er, at politiets magtanvendelse blev godkendt, men radikaliseringsforløbet forbliver uafklaret.

Hvad skete der ved Krudttønden?

Hvem angreb han?

• Den 14. februar 2015 angreb El-Hussein et arrangement om ytringsfrihed i kulturhuset Krudttønden og angreb senere Københavns Synagoge (Retsinformation)
• To civile blev dræbt, heriblandt filminstruktør Finn Nørgaard, og flere politifolk blev såret (DR)

Hvad motiverede angrebet?

• Rigsadvokaten offentliggjorde 14. april 2015 en redegørelse om El-Husseins radikalisering (DR)
• Ifølge DR’s afdækning kunne han i fængslet lytte til nasheeds, se halshugningsvideoer og læse materiale om bomber (DR)
• Rights.no har beskrevet, at han i september 2014 blev taget med en kniv i fængslet, og at personalet fik oplysninger om, at han overvejede at rejse til Syrien (Rights.no)

Dette paradoks peger på et systemisk svigt: tidligere advarsler blev ikke omsat til handling.

Hvem var Omar El-Husseins mor?

Hvad har hun sagt om ham?

• I et interview med DR i 2020 fortalte hun, at hun ikke forstod, hvordan hendes søn kunne begå angrebene (Wikipedia)
• Hun beskrev sin vantro over, at den søn, hun kendte, kunne blive til den person, der stod bag terrorangrebene (Wikipedia)

Hvorfor stod hun frem?

• Interviewet gav offentligheden et sjældent indblik i familiens perspektiv på radikaliseringen (Wikipedia)

Morens vidnesbyrd understreger, at radikaliseringen foregik i et miljø, som selv nærmeste pårørende ikke havde adgang til.

Er der en dokumentar om Omar El-Hussein?

Hvilke dokumentarer findes der?

• Ja. Sagen er behandlet i flere dokumentarudsendelser og serier, og mediebilledet bygger blandt andet på DR’s gravejournalistik om terrormateriale i fængslet (Wikipedia)
• Der findes ikke én officiel dokumentar, men retsdokumenter, redegørelser og medieproduktioner tilsammen udgør et dokumentarisk forløb (Wikipedia)

Hvor kan man se dem?

• Du kan finde DR’s udsendelser via DR TV og andre streamingtjenester; den danske Wikipedia-artikel linker til den bredere mediedækning (Wikipedia)

For den nysgerrige er der med andre ord adgang til en bred dokumentarisk fortælling, selv om den ikke er samlet i én udgivelse.

Tidslinje: Fra fødsel til skududveksling

• 11. september 1992: Omar El-Hussein fødes i Vordingborg (Wikipedia)
• 2014: Kriminalforsorgen indberetter tre gange om stigende radikalisering i fængslet (DR)
• 14.–15. februar 2015: Angreb mod Krudttønden og Københavns Synagoge (Retsinformation)
• 15. februar 2015: El-Hussein dræbes af Politiets Aktionsstyrke på Svanevej (Anklagemyndigheden)
• 27. januar 2016: Statsadvokaten vurderer, at skuddene var lovlige (Anklagemyndigheden)

Tidslinjen viser en accelererende radikaliseringsproces, der kulminerede i terror, inden myndighederne kunne gribe ind.

Det ved vi – og det, der stadig er uklart

Bekræftede fakta

• Angrebet 14.–15. februar 2015 mod to adresser i København (Retsinformation)
• Statsadvokatens vurdering af politiets magtanvendelse (Anklagemyndigheden)

Hvad der er uklart

• Det præcise omfang af radikaliseringen i fængslet (DR)
• Om der var et støttenetværk omkring El-Hussein, er ikke klarlagt i offentlige dokumenter (Rights.no)
• Hvorfor telefonerne ikke blev undersøgt på fundtidspunktet, selvom Kriminalforsorgen havde indberettet ham til PET (DR)

De ubesvarede spørgsmål understreger, at flere detaljer om radikaliseringsnetværket forbliver skjult for offentligheden.

Citater fra sagen

Hun sagde til DR, at hun var i chok og ikke kunne forstå, hvordan hendes søn kunne stå bag angrebene.

Omar El-Husseins mor, interview med DR (2020) – Wikipedia

Politifolkene kunne med rette tro, at El-Hussein skød mod dem med det formål at dræbe dem.

Statsadvokaten i København – Anklagemyndigheden

Konsekvensen

Angrebet i København blev ikke bare et justitsmæssigt vendepunkt. Det blev også en lakmustest for, hvor hurtigt bekymringssignaler fra fængslerne omsættes til handling. For Kriminalforsorgen og PET er opgaven klar: De tre indberetninger fra 2014 skulle have været starten på en anden indsats, ikke et bilag i en redegørelse. Ellers risikerer man, at samme mønster gentager sig.

Ofte stillede spørgsmål

Disse spørgsmål afspejler den offentlige nysgerrighed omkring en af danmarkshistoriens mest omtalte terrorsager.

Relateret læsning

• George Floyd: Hvad skete der, og hvorfor var hans død så vigtig
• Johnson rapper: Biografi, skydning, sange og familie