Anker Jørgensen: Folkestatsministerens liv og reformer

Anker Jørgensen var en af de mest markante skikkelser i dansk politik i 1970’erne og 1980’erne. Som den første statsminister med en ufaglært arbejderbaggrund førte han landet gennem økonomisk krise og gennemførte reformer, der stadig mærkes i dag.

Statsministerperiode: 1972-1973 og 1975-1982 ·
Fødselsdato: 13. juli 1922 ·
Dødsdato: 20. marts 2016 ·
Parti: Socialdemokratiet ·
Antal regeringer: 5

Seks nøgleoplysninger giver et grundlæggende portræt af Anker Jørgensen:

Hvad var Anker Jørgensen kendt for?

Hans arbejderbaggrund

• Anker Jørgensen var den første danske statsminister med en ufaglært arbejderbaggrund – han arbejdede som lagerarbejder og tillidsmand, før han gik ind i politik (Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk)).

Lønmodtagernes Fond

• Han stiftede Lønmodtagernes Dyrtidsfond (senere Lønmodtagernes Fond), der skulle sikre lønmodtagerne en del af olieindtægterne (Wikipedia).

Udenrigspolitisk profil

• Han førte en aktiv udenrigspolitik og mødtes blandt andet med Iraks præsident Saddam Hussein i 1978 – et møde der stadig vækker debat (Wikipedia).

Dette paradoks formede hans politiske eftermæle.

Hvor længe sad Anker Jørgensen som statsminister?

Første periode 1972-1973

• Anker Jørgensen overtog statsministerposten den 5. oktober 1972, efter Jens Otto Krags overraskende afgang (Folketinget (Danmarks parlament)). Den første regering varede kun til 19. december 1973, da et jordskredsvalg tvang ham til at gå af (Socialdemokratiet (dansk politisk parti)).

Anden periode 1975-1982

• Efter en kort borgerlig regering under Poul Hartling vendte Anker Jørgensen tilbage som statsminister den 13. februar 1975 (Folketinget). Hans anden regeringsperiode varede frem til 10. september 1982 – samlet set sad han som statsminister i godt 9 år (Dansk Biografisk Leksikon).

Kort sagt: Anker Jørgensen ledte Danmark i to blokke adskilt af et år med borgerlig regering. Hans samlede tid på posten placerer ham som den tredjelængst siddende socialdemokratiske statsminister.

Hvor boede Anker Jørgensen?

Barndom i København

• Han blev født den 13. juli 1922 i København og voksede op i pleje efter begge forældres tidlige død (Arbejdermuseet (museum for arbejderhistorie)).

Voksenbolig i Hvidovre

• Som voksen bosatte han sig i Hvidovre, hvor han boede i en almindelig villa resten af livet (Wikipedia). Han blev ofte set som en “folkets statsminister” netop fordi han ikke flyttede ind i eksklusive kvarterer.

Hans boligvalg understregede hans jordnære image.

Hvem efterfulgte Anker Jørgensen?

Efter første regering

• Efter valgnederlaget i december 1973 blev han afløst af Poul Hartling (Venstre) (Folketinget).

Efter anden regering

• I september 1982 trådte han tilbage og blev efterfulgt af Poul Schlüter (Konservative) (Dansk Biografisk Leksikon). Schlüters regering indledte en borgerlig æra, der varede over ti år.

Overgangen markerede et politisk skift mod borgerlig dominans.

Hvorfor gik Anker Jørgensen af som statsminister?

Økonomisk krise

• Slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne var præget af oliekrise, stigende arbejdsløshed og inflation. Anker Jørgensens regering kæmpede med at få budgettet til at balancere (Arbejdermuseet).

Valgnederlag

• Hans første regering faldt efter et jordskredsvalg i 1973 (Socialdemokratiet). Den anden regering trådte tilbage i 1982 efter intern uro i Socialdemokratiet og manglende opbakning til spareplaner (Dansk Biografisk Leksikon).

Kort sagt: Anker Jørgensen måtte forlade magten både på grund af vælgernes utilfredshed og fordi partiet ikke længere kunne samles om en krisepolitik.

Tidslinje: Anker Jørgensens liv og karriere

• 13. juli 1922: Anker Jørgensen født i København (Wikipedia)
• 1940’erne: Arbejder som lagerarbejder, engagerer sig i fagbevægelsen (Arbejdermuseet)
• 1964: Valgt til Folketinget for Socialdemokratiet (Dansk Biografisk Leksikon)
• 5. oktober 1972: Bliver statsminister efter Jens Otto Krags afgang (Folketinget)
• 19. december 1973: Første regering træder tilbage efter valgnederlag (Folketinget)
• 13. februar 1975: Anden periode som statsminister begynder (Folketinget)
• 10. september 1982: Træder tilbage som statsminister, efterfulgt af Poul Schlüter (Dansk Biografisk Leksikon)
• 20. marts 2016: Anker Jørgensen dør, 93 år gammel (Wikipedia)

Bekræftede fakta og uklarheder

Bekræftede fakta

• Fødselsdato 13. juli 1922 (Wikipedia)
• Statsministerperioder 1972-1973 og 1975-1982 (Folketinget)
• Død 20. marts 2016 (Wikipedia)
• Partiformand for Socialdemokratiet 1973-1987 (Socialdemokratiet)
• Lønmodtagernes Fond oprettet under hans regering (Arbejdermuseet)
• Efterløn indført under hans regering (Arbejdermuseet)

Hvad der er uklart

• Præcise omstændigheder ved møde med Saddam Hussein – detaljer om dagsorden og resultat er ufuldstændigt dokumenteret (Wikipedia)
• Detaljer om forhandlingerne om olieaftalen med A.P. Møller er ufuldstændige (Arbejdermuseet)
• Den nøjagtige rækkefølge af reformerne som efterløn og garantiløn er uklar (Arbejdermuseet)
• Oplysninger om Anker Jørgensens børns liv er sparsomme (Wikipedia)
• Reformernes langsigtede finansiering er omdiskuteret (Arbejdermuseet)
• Omstændighederne omkring Anker Jørgensens møde med Saddam Hussein mangler detaljer (Wikipedia)

Citater fra samtiden

“Jeg er stolt af min baggrund som arbejder. Det har formet min forståelse for almindelige menneskers vilkår.”

Anker Jørgensen, citeret i Dansk Biografisk Leksikon (Dansk Biografisk Leksikon)

“Anker Jørgensen var den socialdemokratiske statsminister, der under de vanskeligste økonomiske forhold holdt fast i velfærdsstatens grundprincipper.”

Historiker, Dansk Biografisk Leksikon (Dansk Biografisk Leksikon)

Arven efter Anker Jørgensen

Anker Jørgensens regeringstid efterlod Danmark med en udbygget velfærdsstat, men også en enorm gæld. Hans reformer – efterløn, Lønmodtagernes Fond, bistandsloven – var banebrydende, men den økonomiske krise gjorde dem umulige at finansiere på lang sigt. For danske vælgere står han i dag som symbolet på en tid, hvor politik handlede om kompromis og solidaritet, men hvor økonomien satte grænser. Spørgsmålet er, om den balance kan genskabes.

Læs også om Louis Pio: Manden bag Socialdemokratiet og Erik Scavenius – Manden der formede samarbejdspolitikken.

Ofte stillede spørgsmål