Napoleon Bonaparte: liv, død og eftermæle

Napoleon Bonaparte er en af historiens mest fascinerende skikkelser – en mand, der rejste sig fra Korsika til at blive kejser af Frankrig og erobrede store dele af Europa, før han døde i eksil på en øde ø i Sydatlanten. I denne artikel får du svar på de mest stillede spørgsmål om ham: hans børn, højde, dødsårsag, gravsted og meget mere. Vi dykker ned i både de bekræftede fakta og de myter, der stadig svæver omkring hans liv.

Født: 15. august 1769, Ajaccio, Korsika ·
Død: 5. maj 1821, Longwood, Sankt Helena ·
Ægteskaber: 2 (Joséphine de Beauharnais, Marie Louise af Østrig) ·
Børn: 1 legitim søn (Napoleon II) ·
Højde: ca. 168 cm (kontroversiel) ·
Gravsted: Les Invalides, Paris

Hvad er Napoleon kendt for?

Militære erobringer

Napoleon Bonaparte er først og fremmest kendt for sine militære bedrifter. Han erobrede Italien, Egypten og store dele af Europa i en række felttog, der ændrede kontinentets magtbalance. Britannica beskriver ham som en leder, der revolutionerede militær organisation og træning – hans metoder blev standarden for moderne krigsførelse. Han blev kronet som kejser af Frankrig den 2. december 1804, et øjeblik der markerede toppen af hans magt.

Men hans militære ambitioner førte også til hans fald. Efter det katastrofale felttog mod Rusland i 1812 og nederlaget ved slaget ved Waterloo den 18. juni 1815, blev han sendt i eksil på Sankt Helena, hvor han døde. Britannica bemærker, at hans strategiske geni var uovertruffen, men at hans manglende evne til at stoppe på højdepunktet blev hans undergang.

Code Napoléon

En af Napoleons mest varige arv er den civile lovbog, Code civil des Français, som blev samlet den 21. marts 1804. Britannica forklarer, at koden blev vedtaget som 36 separate love mellem 1801 og 1803, før de blev samlet til én enkelt lovbog. Koden blev senere omdøbt til Napoleonic Code i 1807, og den lagde grunden for moderne civilret i store dele af verden.

Civilkoden var organiseret omkring tre hovedområder: personer, ejendom og erhvervelse af ejendom. Britannica fremhæver, at den konsoliderede centrale principper fra den franske revolution, herunder lighed for loven, religionsfrihed og afskaffelse af feudale privilegier. Den beskyttede også privat ejendomsret som et grundlæggende princip – et skridt, der styrkede borgernes rettigheder mod feudale overgreb.

Elgar Online beskriver Code civil som den første kode baseret på nationalitet og lige civile rettigheder for juridiske subjekter. Det var et banebrydende skridt i europæisk retshistorie, der inspirerede lovgivning i lande som Tyskland, Italien og Japan.

Kulturel indflydelse

Napoleons indflydelse rækker langt ud over slagmarken. Britannica fremhæver, at han reformerede det franske uddannelsessystem, etablerede et langvarigt konkordat med pavedømmet og skabte institutioner, der stadig findes den dag i dag. Hans administrative reformer centraliserede den franske stat og gjorde den mere effektiv – et mønster, der blev kopieret af andre europæiske magter.

Men hans arv er også kontroversiel. Napoleon Series beskriver civilkoden som en blanding af liberalisme og konservatisme – den fremmede lighed for mænd, men styrkede samtidig patriarkalsk autoritet. Fondation Napoleon påpeger, at kvinder ikke kunne udføre juridiske handlinger eller administrere deres ejendom uden mandens samtykke under civilkoden. Børn var desuden under faderens myndighed, indtil de fyldte 25 år.

Hvornår og hvordan døde Napoleon?

Dødsdato og -sted

Napoleon Bonaparte døde den 5. maj 1821 på øen Sankt Helena, hvor han havde været i eksil siden 1815. Britannica bekræfter, at han døde i Longwood House, hans residens på øen. Han blev 51 år gammel – et liv, der strakte sig fra Korsikas klipper til Europas troner og endte i Sydatlantens ensomhed.

Hans død markerede afslutningen på en æra, men begyndelsen på en mytologisering, der har varet i over 200 år. Spørgsmålet om, hvad der egentlig dræbte ham, har optaget historikere og konspirationsteoretikere lige siden.

Dødsårsag

Den officielle dødsårsag var mavekræft. Britannica beskriver, at Napoleons læge, Francesco Antommarchi, udførte en obduktion og konkluderede, at der var tale om kræft i mavesækken. Dette stemmer overens med Napoleons symptomer i de sidste år: mavesmerter, kvalme og vægttab.

Men teorien om mavekræft har mødt modstand. Nogle forskere og historikere har argumenteret for, at Napoleon faktisk blev forgiftet med arsenik – en teori, der fik næring af fund af arsenik i hans hårprøver. Napoleon Series påpeger dog, at disse fund kan skyldes den udbredte brug af arsenik i datidens medicin og tapetfarve, og at de ikke nødvendigvis beviser en kriminel handling.

Rygter om forgiftning

Rygterne om forgiftning fik ny næring i 2001, da en schweizisk forsker offentliggjorde resultater, der viste forhøjede niveauer af arsenik i Napoleons hår. Men Britannica og de fleste historikere afviser i dag teorien om en bevidst forgiftning. De peger i stedet på, at arsenik var almindeligt i datidens lægemidler, og at Napoleons symptomer bedst forklares med mavekræft – en sygdom, der i øvrigt også ramte hans far.

Hvor mange børn fik Napoleon?

Legitime børn

Napoleon Bonaparte fik én legitim søn: Napoléon François Joseph Charles Bonaparte, kendt som Napoleon II. Han blev født den 20. marts 1811 og døde den 22. juli 1832, kun 21 år gammel. Britannica bekræfter, at sønnen var resultatet af Napoleons andet ægteskab med Marie Louise af Østrig.

Napoleon II blev tituleret konge af Rom ved fødslen, men han regerede aldrig. Efter faderens fald blev han opdraget ved det østrigske hof og døde af tuberkulose i en ung alder. Hans eftermæle er derfor mere symbolsk end politisk – han repræsenterer det håb, Napoleon havde for sit dynasti, men som aldrig blev realiseret.

Uægte børn

Ud over sin legitime søn havde Napoleon flere uægte børn, hvoraf nogle blev anerkendt. Historikere er ikke enige om det præcise antal, men de fleste peger på mellem 2 og 4 anerkendte uægte børn. Britannica beskriver, at Napoleon var kendt for sine mange affærer, men at han kun anerkendte et begrænset antal som sine egne.

En af de mest kendte uægte sønner var Charles Léon, som Napoleon anerkendte i 1806. Derudover anerkendte han Alexandre Walewski, som han fik med Maria Walewska i 1810. Det er dog vigtigt at bemærke, at langt de fleste af Napoleons påståede uægte børn aldrig blev officielt anerkendt.

Konsekvensen: Napoleons biologiske arv er begrænset, men hans dynastiske ambitioner efterlod et komplekst net af slægtskaber, der stadig fascinerer forskere.

Hvor høj var Napoleon?

Måleenheder og myter

Myten om, at Napoleon var usædvanligt lav, har eksisteret i over 200 år. Men den er i høj grad et produkt af fejlagtige måleenheder og britisk propaganda. Britannica vurderer, at Napoleon faktisk var omkring 168 cm høj – hvilket var omtrent gennemsnitligt for en fransk mand i hans tid.

Myten opstod, fordi franske og britiske måleenheder ikke var ens. Napoleon blev ofte opgivet til 5 fod 2 tommer i britiske kilder – men det var målt i franske “pieds” og “pouces”, som var længere end de britiske enheder. Når man omregnede korrekt, var han faktisk 5 fod 7 tommer i britiske mål.

Historisk dokumentation

Der findes flere dokumenterede målinger af Napoleons højde. Fondation Napoleon fremhæver, at Napoleons egen læge målte ham til 5 fod 2 tommer ved obduktionen i 1821 – men denne måling var i franske enheder, hvilket svarer til omkring 168 cm i moderne mål. Nogle kilder angiver endda op til 170 cm.

Britannica påpeger, at myten om Napoleons lave højde blev forstærket af hans omgivelser: han stod ofte omgivet af sine kejserlige garde, som konsekvent var udvalgt for deres usædvanlige højde, hvilket fik ham til at se mindre ud i sammenligning.

Konsekvensen: Den sejlivede myte om Napoleons højde er en påmindelse om, hvordan politisk fjendskab og tekniske misforståelser kan forme historiske fortællinger i århundreder.

Hvor ligger Napoleon begravet?

Gravsted i Paris

Napoleon Bonaparte ligger begravet i Les Invalides i Paris – en af byens mest imponerende bygninger og et monument over Frankrigs militære historie. Britannica bekræfter, at hans grav ligger i en majestætisk krypt under kuppelen i Église du Dôme, hvor den blev placeret i 1861.

Hans grav er en af de mest besøgte attraktioner i Paris og et symbol på fransk national stolthed. Men vejen dertil var lang og fyldt med politiske overvejelser. Napoleon blev nemlig ikke begravet i Paris umiddelbart efter sin død – hans jordiske rester skulle først hentes hjem fra eksiløen.

Historien bag flytningen

Efter Napoleons død den 5. maj 1821 blev han begravet på Sankt Helena, hvor han havde levet i eksil. Britannica beskriver, at han blev jordfæstet i en dal på øen med en simpel gravsten, der blot lød “Napoleon”.

Det var først i 1840, under kong Louis-Philippes styre, at de franske myndigheder besluttede at hente Napoleons rester hjem. Den 15. december 1840 ankom hans kiste til Paris i et storslået optog, og resterne blev senere genbegravet i Les Invalides den 2. april 1861. Flytningen var en politisk beslutning, der havde til formål at forene de forskellige politiske fraktioner i Frankrig omkring en fælles national helt.

Konsekvensen: Valget om at genbegrave Napoleon i hjertet af Paris var en symbolsk handling, der cementerede ham som en central figur i fransk national identitet – på trods af hans militaristiske og autoritære styre.

Hvem tabte Napoleon til?

Slaget ved Waterloo

Napoleon Bonaparte tabte det berømte slag ved Waterloo den 18. juni 1815 til en koalition af britiske og preussiske styrker under ledelse af hertugen af Wellington og feltmarskal Blücher. Britannica beskriver, at slaget fandt sted i det nuværende Belgien og markerede det endelige nederlag for Napoleons forsøg på at genvinde magten efter sit eksil på Elba.

Slaget var en tæt affære. Wellington havde placeret sine styrker på et højdedrag syd for Bruxelles, og Napoleons angreb blev mødt med hård modstand. Den afgørende faktor blev ankomsten af Blüchers preussiske styrker, som ankom sent på dagen og knuste Napoleons flanke – hvilket tvang den franske hær til en kaotisk retræte.

Nederlaget ved Waterloo havde enorme konsekvenser. Det førte til Napoleons anden og endelige abdikation den 22. juni 1815, og kort efter blev han sendt i eksil til Sankt Helena. Britannica beskriver, at Waterloo blev et synonym for et afgørende nederlag – et ord, der stadig bruges i dag om en skæbnesvanger fiasko. Hertugen af Wellington beskrev selv slaget som “det tætteste løb, jeg nogensinde har set” – en vurdering, der siger meget om, hvor tæt på udfaldet var.

Alliancen mod Napoleon

Waterloo var kulminationen på en bred allieret indsats mod Napoleon. Britannica beskriver, at Storbritannien, Preussen, Østrig, Rusland og de fleste andre europæiske magter havde dannet en koalition, hvis mål var at afsætte Napoleon fra magten for altid. Den syvende koalition blev dannet efter Napoleons flugt fra Elba i marts 1815, og hans “Hundrede Dage” – perioden fra hans tilbagevenden til det endelige nederlag – var præget af intense forberedelser på begge sider.

Napoleon havde håbet at splitte koalitionen ved at besejre de britiske og preussiske styrker, før de kunne forene sig. Men hans plan mislykkedes, og koalitionens styrker formåede at mødes ved Waterloo. De europæiske magters evne til at samarbejde på trods af deres indbyrdes forskelle var afgørende for at stoppe Napoleons ambitioner – en påmindelse om, at selv de mest geniale strateger kan besejres af en velkoordineret alliance.

Napoleons tidslinje

• 15. august 1769: Napoleon Bonaparte fødes i Ajaccio, Korsika
• 1796-1797: Italiensk felttog
• 1798-1799: Ægyptisk felttog
• 2. december 1804: Kronet som kejser af Frankrig
• 18. juni 1815: Slaget ved Waterloo
• 5. maj 1821: Død på Sankt Helena

Mønstret er tydeligt: Napoleons liv falder i tre faser – opstigning, højdepunkt og fald. Hans geni og ambitioner løftede ham til magten, men de samme egenskaber drev ham til at overskride grænserne og til sidst tabe alt.

Bekræftede fakta og uafklarede spørgsmål

Bekræftede fakta

• Napoleon døde på Sankt Helena i 1821 – bekræftet af Britannica
• Han var gift to gange – med Joséphine de Beauharnais og Marie Louise af Østrig
• Han fik én legitim søn, Napoleon II
• Han blev kronet som kejser den 2. december 1804
• Hans civile lovbog, Code civil, blev samlet den 21. marts 1804 – dokumenteret af Britannica

Hvad der er uklart

• Den nøjagtige dødsårsag – kræft vs. forgiftning (de fleste historikere hælder til kræft, men debatten fortsætter)
• Hans præcise højde – målinger varierer afhængigt af kilde og måleenhed

Citater om Napoleon

“Jeg er ikke en efterfølger af Ludvig XVI, men en efterfølger af Karl den Store.”

Napoleon Bonaparte

“Det tætteste løb, jeg nogensinde har set.”

Hertugen af Wellington, om slaget ved Waterloo

Napoleon Bonaparte forblev kontroversiel på trods af – eller måske på grund af – sine enorme bedrifter. Hans reformer af det franske retssystem ændrede Europa, men hans militære ambitioner kostede hundredtusindvis af liv. For de europæiske magter, der stod imod ham, var valget klart: De måtte stoppe ham, før han kunne dominere hele kontinentet. Det paradoks, han efterlod, er, at den mand, der skabte moderne retssikkerhed, også var arkitekten bag nogle af historiens mest ødelæggende krige. For Frankrig og Europa var arven både en gave og en byrde – og debatten om hans plads i historien er stadig langt fra afsluttet.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret læsning

• Napoleonic Code – Britannica
• Fondation Napoleon – om Code civil
• Elgar Online – Code civil som retshistorisk fundament